skip to Main Content
65 31 18 25 Holmegade 1, 1. etage, 5800 Nyborg Vi har lukket i dag.
rygxperten-010216-0122

PRISER

Priser for kiropraktisk behandling følger den gældende overenskomst og kan ses på følgende link:

https://www.danskkiropraktorforening.dk/behandling/priser-og-tilskud/

Priser for fysioterapi og massage kan oplyses af klinikkens sekretærer på telefon: 65 31 18 25

Ved afbud ring venlist inden kl. 9 samme dag, da der ved udeblivelse eller afbud senere, vil blive pålagt et gebyr.

Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark er der tilskud til både kiropraktiske- og fysioterapeutiske behandlinger.

VIRKSOMHEDSORDNING

For virksomheder er der fuldt fradrag for udgiften til kiropraktorbehandlinger for medarbejdere, og for medarbejderen er det skattefrit.

Men en virksomhedsordning handler mest af alt om at reducere sygefraværet og holde folk i arbejde. En sygemelding er sjældent et godt første valg, men det er vigtigt, at der tages hensyn til en medarbejder, der har ondt i knogler, led og muskler.

Virksomheder der tager et aktivt medansvar for deres medarbejderes velbefindende, kan derfor etablere en kiropraktisk virksomhedsordning med Rygxperten.

Effekten vil ofte kunne aflæses i stigende medarbejdertilfredshed og i form af lønsomhed på bundlinjen.

RYGXPERTEN tager sig af mange forskellige problemer udover ryggen – fx også bryst-, ischias-, nakke- og skuldersmerter, hovedpine, musearm, tennis- eller golfalbue.

Vælger du en virksomhedsordning afhjælper vi problemerne både forebyggende og helbredende.

Ud over virksomhedsordinger tilbyder vi også at holde foredrag om fx sundhedsfremme på arbejdspladsen, arbejdsrelaterede skader, motion og træning, sundhed og kiropraktik.

Vi tilpasser altid vores foredrag til netop din virksomheds specifikke problemstillinger.

Kontakt Rygxperten for mere information.

AKTINDSIGT OG KLAGEMULIGHEDER

Du har altid mulighed for at få en kopi af din journal.
Hvis du f.eks. går hos en behandler et andet sted, der har brug for at vide, hvad du bliver behandlet for hos os
eller hvis du ønsker, at din læge skal vide besked, kan vi også sende din journal elektronisk til ham eller hende.

At gå til behandling hos en autoriseret behandler, uanset om det er kiropraktor, fysioterapeut eller læge, betyder at der er et etableret klage- og erstatningssystem i tilfælde af, der sker fejl i forbindelse med behandlingen.  Hvis du som patient ønsker at klage over den behandling, du har fået, kan du henvende dig til Styrelsen For Patientsikkerhed på www.stps.dk.

Ønsker du at søge om erstatning, kan du rette henvendelse til Patienterstatningen på www.pebl.dk

Tilsynsrapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Louise Meyer Nielsen

Vi har gode parkeringsforhold og handicapvenlig adgang til klinikken.

Louise
Kiropraktor

Back To Top