
RØNTGEN OG ULTRALYD
Rygxperten råder over moderne faciliteter til billeddiagnostiske undersøgelser.
Vi har både digital røntgen og diagnostisk ultralydsscanning.
Røntgen
Røntgen er en hurtig og god metode til at undersøge kroppens knogler og led.
Sammen med resultaterne fra samtalen og den kliniske undersøgelse kan røntgenbilleder bruges til at give supplerende viden således kiropraktoren kan danne sig et præcist indtryk af patientens problem.
Alle RygXpertens kiropraktorer er uddannede i at foretage røntgen, og derfor kan røntgenundersøgelse foretages uden ventetid. Billederne tages med digital røntgen og kan derfor med det samme, gennemgås med patienten.
Hvorvidt der er behov for røntgen afhænger af flere faktorer. Dette vurderes af kiropraktoren ud fra de gældende retningslinjer udarbejdet af Dansk Kiropraktor Forening og Regionernes radiologiske afdelinger.
Har du behov for, at medbringe dine røntgenbilleder i forbindelse med anden undersøgelse, kan du få udleveret en USB-pen med disse.
Ultralyd
Ultralydsscanning er en effektiv metode til at undersøge problemer i kroppens bløde væv, som skader i muskler, sener og andre bløddele, der ikke kan ses ved almindelig røntgenundersøgelse.
Hos Rygxperten anvender vi primært ultralyd til at stille en præcis diagnose ved smertestilstande i arme og ben. I nogle tilfælde i kombination med røntgen.
Undersøgelsen er dynamisk, dvs. vi kan bevæge muskler og led mens vi undersøger og se efter skader. Samtidig er ultralyd anvendeligt til at følge ophelingen/udviklingen af en skade.
Der er ingen stråling forbundet med ultralyd og derfor kan undersøgelsen foretages på alle, uden bivirkninger eller smerte, også gravide.